Indkomsternes købekraft

Befolkningens reelle forbrugsmuligheder kaldes købekraften eller realindkomsten. Forbrugsmulighederne er tæt knyttet til forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau. En stigning i indkomsterne forøger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger begrænser mulighederne for forbrug.

Realindkomsten stiger, hvis væksten i indkomsterne er større end væksten i priserne. I det tilfælde siges købekraften at være styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne.

For at få et mere overskueligt billede af udviklingen i købekraften beregnes de procentvise ændringer i realindkomsten fra år til år. Disse beregninger fremgår af Oversigt 1.


Oversigt 1. Udviklingen i realindkomster

 

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Indkomstindekset 1), 2005 = 100

94,6

95,3

98,6

100,0

104,1

107,8

112,1

115,0

116,9

120,1

Forbrugerprisindekset, 2005 = 100

94,6

96,7

99,1

100,0

100,9

102,8

109,4

113,5

115,3

117,5

Realindkomstindekset, 2005 = 100

100,0

98,6

99,4

100,0

103,1

104,9

102,5

101,3

101,4

102,2

Årlig ændring (pct.)

 

-1,4

0,8

0,6

3,1

1,7

-2,3

-1,1

0,1

0,7

Note: 1) Indkomstindekset er beregnet ud fra de gennemsnitlige bruttoindkomster.

Kilde: Grønlands Statistik


Betragtningerne foretages udelukkende på samfundsniveau og viser altså forbrugsmulighederne for befolkningen som helhed. Forskelle i indkomster, priser og forbrugsmønstre medfører, at der kan være store individuelle forskelle, afhængig af fx erhverv, alder og bopæl.